Ingen har en krystalkugle. Krige og kriser kan komme når som helst – og vi håndterer alle nødsituationer forskelligt. Men er der nogle regler eller retningslinjer for, hvordan vi kan hjælpe andre, når de har allermest brug for det?

Psykologisk førstehjælp er en metode til at hjælpe mennesker under en krise eller katastrofe. Den person, du har med at gøre, oplever ofte særligt alvorlige psykiske eller følelsesmæssige plager i forbindelse med krisesituationen.

Derfor skal du reagere på dem med ro og nærvær.

Metoden er baseret på krisepsykologiens principper og har til formål at give støtte, stabilitet og praktisk hjælp i kølvandet på en traumatisk hændelse.

De fem principper bag psykologisk førstehjælp er som følger:

1. Stille

2. Sikkerhed

3. Tillid

4. Affinitet

5. Håb

Målet er at reducere virkningen af ​​traumer på et tidligt tidspunkt – og fremme helbredelse. Det er en ikke-invasiv, ikke-dømmende tilgang, som kan bruges af alle, uanset uddannelse eller kvalifikationer.

Lad os for nemheds skyld opdele metoden i tre hoveddele: fremme sikkerhed , reducere angst og lette restitution .

Her er psykologisk førstehjælp i tre trin:

1. Præsenter dig selv ved fornavn. Sig, at du er der for at hjælpe. Hvis stedet ikke er sikkert, skal du fjerne personen fra det så hurtigt som muligt. Fremme af øjeblikkelig sikkerhed har forrang frem for alt andet.
2. For at reducere angst skal personen være i stand til at identificere og håndtere sine følelser – og føle sig fysisk og følelsesmæssig tryg. Rolig og berolig personen ved at lytte og være nærværende. Når du taler – tal kort og enkelt. Spring jargon og forkortelser over. Pres ikke personen til at beskrive den traumatiske begivenhed, det kan gøre situationen værre. Spørg i stedet om aktuelle problemer og behov – tænk: "Hvad har krisepersonen brug for lige nu?"
3. For at lette bedring skal den enkelte være i stand til at tilpasse sig og klare de forandringer, der er sket som følge af traumet. Derfor er det en hjælp på et tidligt tidspunkt at henvise til hjælpelinjer, hotlines og andet, der kan hjælpe personen med at bearbejde oplevelsen. Der er talrige psykiatriske klinikker, krisestøtteinstanser, sundheds- og sundhedsfaciliteter og støtteinstanser i kommunen. Mind * er et sikkert alternativ at henvende sig til.

* List of Mind retningslinjer:

Mind Suicide Line Emergency: 90101 (24/7)

Mind Parent Hotline Tlf.: 020–85 20 00 (10 – 15 hverdage)

Mind Ældre Helpline Tlf.: 020–22 22 33 (10 – 15 hverdage)

Hvad skal undgås i en krise?

Her er et Bereds tip til, hvad man skal undgå, når man har at gøre med en person i en krisesituation:

• Antag ikke noget om de berørtes oplevelser. Fokuser i stedet på den nuværende situation, og hvordan du kan hjælpe.
• Mærk ikke reaktionerne fra de berørte. Brug ikke ord som "diagnose", "lidelse", "morbiditet" eller endda "tilstand". Undgå blot at kalde personen ud syg.
• Fokuser ikke på personens svaghed, hjælpeløshed, manglende evne eller fejl. Hvis du vil fokusere på fortiden, så nævn, hvad personen har gjort godt.
• Fokuser på at være rolig og støttende i dit fysiske nærvær. Ikke alle berørte mennesker har brug for eller ønsker at tale med dig.
• Spørg ikke om detaljer om, hvad der skete - undgå en "debriefing".
• Undgå spekulationer og vildledende oplysninger. Hvis nogen spørger om noget, du ikke ved, så gør dit bedste for at finde ud af svaret.

Hvordan hjælper du børn og teenagere i krise?

• Kom ned i øjenhøjde med barnet. Du kan sidde på hug eller sidde ned.
• Børn har ofte svært ved at sætte ord på deres følelser. Det kan du hjælpe barnet med ved at nævne følelser som trist, bange eller vred. Brug ikke stærke ord som "rædselsslagen" eller "rædselsslagen".
  
• Bed barnet om at sikre sig, at du har forstået det rigtigt, efter du har lyttet empatisk.
• Brug et enkelt og direkte sprog. Metaforer er svære at formidle til små børn, ligesom undvigende begreber som døden.
• Tal ikke ned til barnet. Brug et normalt tonefald.
• Er forældre eller værger til stede? Så kan du prøve at give dem støtte også. Dette kan hjælpe dem til at støtte barnet bedre.

Hvordan hjælper du ældre mennesker i krisetider?

• Husk at tale højt og tydeligt, hvis personen har høreproblemer.
• Antag ikke noget baseret på alder – bare vær tilstede og åben. Grunden til, at nogen opfører sig forvirret, har ofte mere at gøre med situationen end alder.
• Hvis den ældre person har psykiske problemer, kan de blive mere forvirrede og ophidsede i ukendte miljøer. Hvis du bemærker dette, bør du være ekstra forsigtig i din tilgang.

Hvordan hjælper du mennesker med handicap i krisetider?

• Prøv at skabe et miljø med lavere støjniveauer og ellers begrænsede stimuli.
• Tal direkte til den enkelte; Tal ikke med en potentiel omsorgsperson, medmindre kommunikationen bliver for vanskelig.
• Hold personens handicap for øje. For eksempel, hvis personen er svagtseende, bør du straks identificere dig selv og fortælle dem, hvem du er: "Jeg er x; jeg er her for at hjælpe dig." Tal langsomt og enkelt, hvis kommunikationen er svækket (på grund af tale, hørelse eller hukommelse).
• Selvom det virker indlysende, så stol på den person, der siger, at de har et handicap.
• Er du i tvivl om, hvordan du kan give den rigtige hjælp? Spørgsmål. Stol på svaret.
• Har personen nedsat syn? Tilbyd din arm til denne person for vejledning gennem et kaotisk miljø.
• Er der behov for skriftlig information? Løs det.
  

Tip! Din Insida har en god samling af hjælpelinjer, som du kan bogmærke: https://dininsida.se/sjalvhjalp/hjalplinjer-jourtelefoner-akutsamtal/

For din sikkerhed,

Forberede